Jeg arbejder ikke som coach længere, men for nylig ringede en af mine tidligere klienter og fortalte, at han var stresset og havde det rigtig skidt.
Jeg ved, hvor træls det kan være, at skulle fortælle sin livshistorie til et helt nyt menneske, så jeg inviterede ham hjem i min udestue “for good old times’ sake”.

Han fortalte om alt, hvad der var sket i hans liv de sidste fem år. Han fortalte om familieforhold, sorg og sygdom, og han fortalte om sit arbejde. Mens han talte, kunne jeg høre, at selvom det havde været hårdt med de ting, der var sket i hans privatliv, så var det hans arbejdsliv, der tyngede mest.

Han havde sagt ja til jobbet i en tid, hvor han havde brug for stabilitet og en god løn. Han vidste godt, at chefen var svær, men han havde ikke oplevet det på egen krop og regnede med, at hans eget vindende væsen og hans dygtighed ville kunne opretholde en god relation til chefen. 

Desværre betyder det ikke kun noget, hvordan vi selv bliver behandlet. Der går også skår i de fleste af os, når vi overværer andre blive dårligt behandlet. Når måden, der bliver talt om vores kollegaer på, er grim. Vi ved inderst inde godt, at vi er vidne til noget usundt, og det skaber en frygt for, at det kan ske for os selv. Uanset om vi vil indrømme det eller ej. 

Min klient knoklede sig selv halvt fordærvet for at få credit hos sin chef. Et par gange lavede han en lille fejl eller blev syg på et upassende tidspunkt, og så var han tilbage ved udgangspunktet. Så skulle han arbejde sig op til at fortjene chefens respekt igen. Der var ikke hjælp at hente hos kollegerne, for kulturen var blevet så rådden, at nogle af de andre ikke var sene til at stikke en kniv i ryggen på en kollega for selv at komme højere op i hierarkiet. 

Det var nemt for mig at stille spørgsmål til det usunde arbejdsmiljø, for jeg gik ikke i det hver dag. Men når man er en del af en usund kultur, kan det være svært at se det. Min klient kiggede rundt på sine kollegaer og spurgte sig selv, hvorfor han ikke havde det godt, når de andre så ud til at klare det fint. Han vendte det indad og troede, at der var noget galt med ham. Indtil vi fik talt om det, og han kom i tanke om flere og flere episoder, der havde været totalt grænseoverskridende. 

Jeg kom til at tænke på historien om frøen, som alle stresscoaches fortæller deres klienter. Hvis en frø hopper ned i et glas kogende vand, vil den med det samme mærke, at det ikke er rart og hoppe ud igen. Men hvis frøen hopper ned i et glas med tempereret vand, der langsomt bliver varmet op til kogepunktet, vil den blive ved med at tilpasse sig de varmere temperaturer, indtil den dør. 
Det samme kan ske for os mennesker. Vi kan blive ved med at tilpasse os et miljø, der er usundt for os, indtil vi har det så dårligt, at vi ikke kan mere. 

Tal højt om det, når der er noget, der går dig på. Vælg et menneske, du har tillid til, og som tør udfordre din version af sandheden. Der sker noget magisk, når vi taler højt om det svære. Der sker dog også det, at vi måske bliver nødt til at være modige og handle på de nye indsigter. Hvad gjorde min klient, tænker du måske? Han sagde sgu op efter vores første samtale. Hans nye indsigter gjorde, at han ikke kunne blive et sekund længere.

God uge <3